Hvorfor fodre med råfodring?
Ja hvorfor vælge råfodring, når nu det er så nemt og bekvemt at fodre med tørfoder, og hunden gerne vil spise det?
Fordi råfodring er det mest naturlige og det sundeste for de fleste hunde.
Hunden har et helt andet fordøjelsessystem end mennesker og kan f.eks. ikke optage kulhydrater så godt, som vi kan. Hundens fordøjelseskanal er kun halvt så lang som menneskets og er designet til hurtig fordøjelse af råt kød.
Grunden til at hunden har svært ved at fordøje kulhydrater er pga. at den mangler nogle enzymer og den korte fordøjelseskanal. Derfor passerer mange kulhydrater ufordøjede gennem hunden.
Hunden er primært et kødædende rovdyr, og fordøjelsessystemet er indrettet sådan, at den kan fordøje et nedlagt bytte. Hunden er jager men også ådselsæder.
Kigger vi på hundens mund, vil hjørnetænderne egne sig til at flænse byttet, fortænderne og de forreste hjørnetænder afpiller lunser af byttet, og de bageste kindtænder bruges til at findele føden med. Da hunden ofte sluger store lunser, spiller en findeling en mindre rolle i fordøjelsen af føden.
Ligesom hos mennesket begynder fordøjelsen i mundhulen. Men i modsætning til mennesket, har hunden ikke enzymer i spyttet, der kan nedbryde kulhydrater.
Vi kan måle næringsindholdet i et foder. Men dette giver ikke et sandfærdigt billede af, den ernæringsmæssige værdi i et givent foder, eftersom det kun er de stoffer, som hunden har optaget, der er til nytte for den.
Vi kan tale om optageligheden af et foder. Og et foder med et højt vegetabilsk indhold, har en lavere optagelighed hos hunde end et foder med et højt indhold af kød.
Meget tørfoder har et højt indhold af kulhydrater, som fylder godt, men hvor meget af det ryger gennem hunden, uden at denne får en næringsværdi ud af det. Derfor er der også en meget større mængde afføring, end når vi fodrer med kød.
Fodrer vi vores hunde med kød, vitamin- og mineralpulver samt olie, får vi sunde, glade hunde, da det er frit for skadelige tilsætningsstoffer og taler mere til hundens instinkt.
Mange livsstilssygdomme kan undgås med den rigtige fodring.
Mange vælge at fodre, når deres hund er ramt af allergi, sukkersyge, gigt eller andre livsstilssygdomme. Men hvorfor ikke forebygge og fodre sin raske hund med det, der er sundest for den. Råfodring eller et tørfoder med samme foderprincipper som råfodringen. Her er Petcurians NOW er et godt alternativ.
Jeg har nu åbnet Mols Barf Butik hvor jeg forhandler RigtigHundemad og nu også RigtigKattemad.
Det er let at råfodre, da kødet er vaccuumpakket og lige til at stable i fryseren.
